HOLD NU **** en fed sejr mod Aarhus!
De første 30 minutter blev leveret på et exceptionelt højt niveau offensivt, og med en fremragende præstation af Sebastian i målet kunne vi gå til pause foran 14-21. Efter pausen måtte vi arbejde hårdt, da Aarhus kom tættere på, men hver gang det lignede et comeback, lukkede Sebastian igen ned med et par afgørende redninger, og vi kunne genetablere føringen. Kæmpe cadeau til spillerne for en helstøbt og taktisk flot kamp.
Efter en turbulent indledning med skader og nederlag har Tønder for alvor fundet rytmen. I de seneste tre kampe har de spillet lige op med topholdet Skive og besejret både Aarhus og Norddjurs. Særligt på hjemmebane har de været uhyggeligt stærke – bortset fra et enkelt kollaps mod Vendsyssel. Offensivt leverede Mathias Nikolajsen og Rune Schrøder senest 9 og 7 mål, og begge er nøgleroller i deres nuværende formkurve.
Det bliver en stærk start 7’er, vi skal matche. Tønder råder over et af rækkens mest slagkraftige startopstillinger med hele fire spillere i top-25 på topscorerlisten og Magnus Siim i målet. De arbejder sig tydeligt mod toppen af 1. division. Sidst vi mødte dem i Lollands Bank ARENA, skulle marginalerne afgøre kampen. En fysisk og tæt affære endte med en 2-måls sejr til TSØ – en kamp præget af stærkt målmandsspil i begge ender og hårdt spil. Kampen på tirsdag vil blive afviklet med en enorm fysik, og det hold der kommer bedst ud af dette, uden for mange udvisninger, vil også have en stor fordel i kampen.
Skal vi tage to point med hjem fra Tønder, kræver det flere ting:
- Kontramaskinen skal i gang.Vi vinder sjældent kampe, når vi ikke løber.
- Forsvarets højde skal rammes præcist.Tønder har mange duelspillere, som vi skal møde på 9 meter for at skabe gode opbakningsmuligheder.
- Vi skal være skarpe på vores chancer. Det lyder banalt, men ikke altid nemt.
Rammer vi niveauet fra Aarhus-kampen, er der gode muligheder for at hente 2 point i Tønder – men det kræver, at vi vinder alle de små marginaler.
Vi håber at se nogle fans i hallen – Drengene har brug for masser af opbakning!
– Nicolai Worsøe, cheftræner.
Udekampen mod TM Tønder bliver spillet 25. november kl. 19.30

