Nicholas Skytte skifter efter denne sæson væk fra TSØ. Årsagen hertil skal findes i ønsket om større ansvar og mere fast spilletid i begge ender.
I TSØ har vi været glade for Skyttes indsats og indstilling, som der ikke har været en finger at sætte på.
Morten Juul:
“Skytte har den helt rigtige indstilling til arbejdet med at blive en bedre håndboldspiller. Han knokler – både på og udenfor banen. Som tingene er nu, er der blot andre spillere, der har ramt et rigtig højt niveau, hvilket er årsagen til, at det ikke er blevet til så mange spilleminutter, som vi havde regnet med, da vi tilknyttede ham. Det vil være sundt at finde et hold, hvor det kan blive til mere tid på banen, for det en nu engang der, man for alvor udvikler sig.”
Om beslutningen udtaler Skytte:
“Jeg har været glad for min tid i TSØ, og har fået lagt lag på mit spil og især min fysik. Men jeg savner spilletid på banen for at videreudvikle mig, så derfor er vi kommet frem til denne beslutning“
Vi ønsker Skytte alt det bedste fremefter og takker for indsatsen.