Cheftræner Nick Szwiec har ordet:
Så gælder det årets sidste kamp i 1. Division.
Det er en kamp ,der har alle faresignaler omkring sig med røde og blå blink lige op til jul. Den kommer i en periode, hvor vi gjort det godt, og med en særlig flot kamp hjemme mod Tønder som aktuelt højdepunkt.
Jeg vil simpelthen have, at alle leverer en toppræstation, da det er hvad der skal til for at få points med hjem fra Odder.
Juleaften falder altså først den 24. december – vi får intet leveret uden selv at fortjene det – og skal vi have en chance for dét på en megasvær udebane i Odder, så skal vi i langt højere grad fokusere på vores evne til at performe på højt niveau. Dét vil kunne bringe os points.
Det bliver en svær og giftig kamp mod et godt hold – men vi har som altid en stor tro på, at det kan lade sig gøre.