You are currently viewing Lasse Hamann-Boeriths stopper i TSØ før tid

Lasse Hamann-Boeriths stopper i TSØ før tid

Team Sydhavsøerne og Lasse Hamann-Boeriths har på Lasses opfordring opsagt spillerkontrakten med øjeblikkelig virkning.

Årsagen skal findes i, at Lasse og kæresten efter familieforøgelsen har brug for at komme tættere på den nærmere familie i det jyske.

Om det øjeblikkelige stop udtaler Lasse:

“Jeg har valgt at stoppe i TSØ pga. jeg gerne vil tættere på familien efter familieforøgelse. Jeg vil derfor gerne takke alle for en god tid i TSØ, nogle gode drenge og mange gode mennesker i og rundt klubben, som jeg vil glæde mig til at se igen i hallen.“

Vi takker Lasse for indsatsen i den røde trøje, og ønsker held og lykke med fremtiden.