You are currently viewing Hjemmekamp mod HC København

Hjemmekamp mod HC København

Det var med stor respekt og ydmyghed, at Team Sydhavsøerne gik ind til lørdagens kamp mod Vendsyssel. TSØ vidste hvor svær en udebane Vendsyssel er, og fik da også en del at se til under kampen. TSØ fik hurtigt et forspring, men Vendsyssel leverede mange stærke præstationer, og vi stod for første gang i sæsonen med en defensiv der ikke kunne finde rytme. Hjemmeholdets keeper, Frederik Torp, blev kampens store profil og stod med over 40%. Selvom TSØ fik chancer for at komme tilbage i kampen, manglede skarpheden og heldet, og nederlaget blev på 31-27. Nu gælder det om at rejse sig, når HC København gæster Lollands Bank ARENA.

HC København led en hård skæbne i deres seneste opgør mod Tønder, hvor de måtte nøjes med uafgjort i en kamp, de havde alle muligheder for at vinde. Det har været en svær sæsonstart med få point på kontoen, men holdet rummer masser af kvalitet, og de seneste år har vist, at man aldrig må undervurdere HC København. De kommer med masser af power, fart og rutine, og vil helt sikkert gøre deres for en tæt kamp.  

HC København råder over flere markante profiler, der i flere sæsoner har været drivkraften på holdet:

Joachim Storm, Andreas Cortés og Jónas Djurhuus – tre rutinerede bagspillere, der kommer til at udfordre os på fart og dueller. De har alle været bærende kræfter i det tidligere FIF, og har vist at de har kvaliteterne til at spille med højere i rækken

Carl Baun – en fysisk stærk stregspiller, der er vendt stærkt tilbage efter en skade. En nøglespiller både i angreb og forsvar.

Leivur Mortensen – Færøsk landsholdsfløj, som har været med til at spille Færøerne med til EM-slutrunde.

Niels Dahl – et velkendt navn i Maribo, hvor han mange gange har leveret store præstationer. TSØ håber dog, at han får en dårlig dag i Lollands Bank ARENA.

Opgøret mod HC København er det tætteste, vi kommer, på et lokalopgør. Efter nederlaget i Vendsyssel er kampen blevet endnu vigtigere for TSØ. Der skal point på kontoen, og drengene er klar til at rejse sig på hjemmebane, hvor vi stadigvæk er ubesejret.

Vi håber, at mange vil finde vej til hallen, skabe en intens kulisse og hjælpe holdet tilbage på sejrssporet. Vi lover god underholdning, fart over feltet og fight indtil sidste fløjt!

– Cheftræner Nicolai Worsøe

_______________________

Billetter kan både bestilles på forhånd eller købes i døren fra 1 time før kampstart – læs mere her.

🏐 1. Division
🆚 HC København
📆 Torsdag d. 9. oktober
🕑 Kl. 20.00
📍 Lollands Bank ARENA

_______________________

Info om billetter.

Kampsponsor: Euro-Workers
Man of the Match-sponsor: Depot Lolland-Falster
Boldsponsor: Danucare
Time out-sponsor: Den Gamle Bagergaard