Assistenttræner, Jakob Green sætter ord på udebanekampen mod Odder lørdag eftermiddag.
Efter udvidet julepause grundet de udsatte kampe er vi nu endelig klar til at komme i kamp igen. Programmet bliver nu ekstra komprimeret og vi har 8 kampe indenfor den næste måneds tid hvor vi starter med en tur til Odder.
Det er nu engang sjovest at spille kampe, så det glæder vi os selvfølgelig ekstremt meget til. Det kommer dog også til at betyde at vi skal være dygtige til at vænne os til en ny ugerytme, hvor vi ikke kan træne så intensivt imellem kampene. Og vi skal være dygtige til at dosere i kampe og træninger, så vi hele tiden er klar til at levere fysisk og mentalt når vi spiller om points. Især da vi stadig ikke har alle mand klar, men det har drengene været rigtig dygtige til at navigere i, i den første halvdel hvor vi også leverede flot på trods af små og store skader.”
“Derfor må og skal det ikke være en undskyldning. Vi glæder os til det fede februar program og vi er mere end klar til at komme tilbage på banen imod en drilsk modstander som allerede har spillet to kampe i januar, hvor de har presset både HC Midtjylland og Tønder. Så det er en kamp hvor vi forhåbentlig kan videreføre de fine takter vi viste inden jul.