You are currently viewing Vi har fokus på egen præstation

Vi har fokus på egen præstation

Så gælder det kalenderårets sidste kamp i 1. Division. Turen går til det nordjyske, hvor Elitesport Vendsyssel tager imod. Assistenttræner Jakob Green har ordet:

– Sæsonen har indtil nu formet sig nogenlunde som vi havde forestillet os. Store og små skader, ny træner, bærende spillere skiftet ud. Alt sammen har det medvirket til at vi godt vidste vi ikke ramte vores topniveau i starten af sæsonen. Jeg synes til gengæld at vi i de sidste kampe har vist at vi er rigtig godt på vej. Dog har vores udtryk i et par af vores hjemmekampe været utilfredsstillende. Det tror vi på at vi har lagt bag os, samtidig med at vi stadig kan lægge på i vores spil i begge ender. Og med, 7-9-13, en mere fit trup ser vi vi frem til en meget spændende 2. halvdel.

– Der er ingen tvivl om, at vores formkurve er stigende og vores aftaler og koncepter efterhånden ligger så meget fast, at der har indfundet sig en tryghed i begge ender. Dette har også udmøntet sig i nogle fine kampe de seneste runder. Det håber vi naturligvis fortsætter mod Vendsyssel, som har haft en turbulent sæson som oprykker. Vi har derfor mest fokus på vores egen præstation og kommer med stor respekt. De viste i den første kamp, at de sagtens kan udfordre os, men samtidig er det en kamp som vi har som ambition at vinde så vi kan gå på juleferie med en god følelse og kigge frem mod 2. halvdel af sæsonen med en velbegrundet optimisme.

KOM SÅ TSØ!