Sportschef Morten Juul har ordet:
Ét nederlag i 2023 og det mest scorende hold i 1. division mod én sejr i 2023 og det lavest scorende hold i ligaen.
Der er mange aspekter af den afgørende oprykningskamp i Lemvig Idræts- og Kulturcenter. Selvom Lemvig-Thyborøn har tabt mange kampe i streg, således også alle i nedrykningsspillet, så havde de reelt mulighed for at vinde dem alle helt indtil slutningen af kampene. De har ikke haft marginalerne på deres side og har ligeledes væres hårdt ramt af skader.
Vi må forvente, at vi skal spille bedre i længere perioder, end vi gjorde mod Skive, hvor vi i begge kampe spiller forrygende i den første tredjedel i begge kamp, men i anden halvleg taber tempo og initiativ.
Vi går 100% efter at vinde og rykke op, men vi skal også bruge kampene til at lære – ikke mindst på det mentale område. Vi skal ramme det rigtige spændingsniveau og turde – som Nick altid fortæller drengene – at angribe kampen og duellerne.
Vi håber, at TSØ Support denne gang når frem til tiden, da vi får brug for al den opbakning vi kan få, når vi skal forsøge at få revanche for det samlede nederlag på 87-88 over tre kampe tilbage i 2014. Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi kommer til at overvære noget lignende – blot med os som oprykkere denne gang!
Kom så TSØ!
Kampen fløjtes op kl. 15.00 og tager du ikke turen til Lemvig kan kampen streames i appen Tophåndbold.
__________________________________________________________________________
Sådan fungerer kvalspillet:
- Kampene mod Lemvig-Thyborøn afgøres efter princippet “først til tre points”.
- Der er returopgør på onsdag i Lollands Bank ARENA.
- Lemvig-Thyborøn har fordel af hjemmebane i tilfælde af et tredje opgør.