Vagtselskabet CS Vagt i Maribo øger sit samarbejde med TSØ
”Vi har igennem de sidst 12 år haft et rigtigt godt samarbejde med CS Vagt.”, fortæller Bjarne Schultz, som er glad for at kunne præsentere CS Vagt som Ligapartner til den kommende sæson og ligeledes medsponsor på Whitsun Festival Lolland på Christianssæde d. 5. juni 2022.
”Det er jo dejligt, at så mange bakker op om det, vi går og laver, i og omkring TSØ, så stor TAK til CS Vagt med Claus Stechnik i spidsen.”, tilføjer Bjarne.
____________________________________
Der var stor begejstring i Maribo, da Bjarne Schultz og Claus Stechnik for kort tid siden indgik aftale om nyt udvidet partnerskab. Den nye aftale betyder, at vi i CS Vagt går fra at være Guldpartner til at blive LIGA Partner.
Claus’ hjerte banker for TSØ. Som ganske ung, spillede Claus selv håndbold. Det var i HMH. Her erfarede Claus, hvor meget en sport kan gøre for et lokalsamfund. ”Som publikum til kampene, opnår man en helt særlig kultur, hvor man lærer nye mennesker at kende” fortæller Claus, og fortsætter ”I starten har vi interessen for sporten at være fælles om. De nye forbindelser udvikler sig med tiden til venskaber og nye forretningsforbindelser”.
Der er masser af muligheder for at styrke sammenhold og udvikling i lokalsamfundet gennem interesse for sporten, og den gode udvikling vil Claus meget gerne bidrage gennem det udvidede partnerskab.
Claus har været sponsor i TSØ igennem 12 år, og samarbejdet har været stødt stigende gennem tiden. ”Jeg har gennem årene haft et stort personligt udbytte af samarbejdet, både på det personlige og på det professionelle plan, fortsætter Claus.
Claus’ investeringer i samarbejdet med TSØ stopper ikke ved det nye Liga Partnerskab, da han har valgt at blive medsponsor på det nye stortalent Rasmus Larsen.
– Og så har CS Vagt købt en sponsorpakke i forbindelse med Whitsun musikfestivalen i slotsparken ved Christiansæde Slot i pinsen 2022. ”Det betyder meget for os, at vi bakker op omkring nye lokale initiativer, som kan styrke og forbedre vores område og sammenhold” runder Claus af.
Af Salgs- og marketingkonsulent i Vagtselskabet CS Vagt, Henriette Lund Pedersen.
På billedet ses Salgskoordinator Bjarne Schultz TSØ og CEO Claus Martin Stechnik CS Vagt.