You are currently viewing Udekamp mod Lemvig-Thyborøn

Udekamp mod Lemvig-Thyborøn

Efter et par tiltrængte sejre spillede vi faktisk en rigtig fin første halvleg mod Skive. Rent faktisk spillede vi lige op med dem i over 40 minutter.

De sidste 20 minutter viste så, hvorfor Skive er et tophold. Alle vores fejl blev straffet, og de havde nogle vigtige redninger. Og vupti, så var kampen stort set tabt på 5-7 minutter. Især efter vinterpausen har vi arbejdet benhårdt på at eliminere vores tekniske fejl og være mere bevidste om, hvilke valg vi skal tage. Det synes jeg efterhånden, vi begynder at kunne se i vores seneste kampe.


Det skal man så kunne i 60 minutter mod et hold som Skive, og opgaven bliver den samme mod Lemvig, som også har en masse spillere med nylig ligaerfaring. Vi jagter stadig 2 points i hver kamp, og kan vi sammensætte 60 koncentrerede minutter tillagt mod og fight, så har vi netop vist, at vi kan være med. Derfor kan vi også tage til Lemvig med en begrundet tro på, at vi på en god dag kan drille dem.

God kamp!

– Jakob Green, assistenttræner

Udekampen mod Lemvig-Thyborøn bliver spillet 1. mar. kl. 14.30.