You are currently viewing TSØ Talent Akademi 24/25

TSØ Talent Akademi 24/25

I denne sæson har vi i TSØ for alvor fået sat skub i TSØ Talent Akademi.

Over 20 spillere har tilmeldt sig Talent Akademiet, hvor der er fokus på fysisk træning, mentaltræning og kost. Dette sker i samarbejde med fysisk træner Jacob Baagøe og hans team fra Bricks Performance System gennem appen og planlagte events.

Løbende bliver spillerne introduceret til og opdateret på deres styrkeprogrammer. Derudover bliver de vejledt og opnår indsigt i det mentale aspekt samt vejledt i, hvad der er vigtigt at spise og drikke op til, under og efter kamp/træning.

Sportschef Morten Juul udtaler om Talent Akademiet:
”Vi er historisk mange lokale spillere i vores førsteholdstrup, og jeg tror en stor del af forklaringen herpå er, at så mange af vores ungdomsspillere fra årgang 2009 og op vælger at tilmelde sig TSØ Talent og yde en endnu større indsats. De kan se, at man med hårdt arbejde, særligt på det fysiske område, kan nå langt og måske starte en håndboldkarriere op i HMH Maribo og Team Sydhavsøerne.”

Vi vil opdatere på et senere tidspunkt med nyt fra Talent Akademiet.