Team Sydhavsøerne tilknytter endnu en keeper til truppen til den kommende sæson.
Den kun 18-årige August Lihn vil de kommende 2 sæsoner danne trio med Sebastian Hansen og Nichlas Ludvigsen.
August har fået sin håndboldopvækst i Frederiksbergklubben FIF, men har de forgangne 3 sæsoner været på sydfyn, hvor han har spillet for Oure og GOG. For sidstnævnte spillede han en afgørende rolle i, at holdet på overlegen vis blev danske mestre i U19 rækken. Den høje keeper ville i den kommende sæson ligeledes kunne spille U19, men rykkes op som senior, hvor han altså skal kæmpe for en rolle på hold 1.
“Jeg ser Team Sydhavsøerne som en klub med store ambitioner og et virkelig godt træning- og udviklingsmiljø. Jeg er meget glad for at have fået mulighed for at komme til TSØ, og glæder mig til at blive en del af truppen og prøve kræfter med senior håndbold.”
Velkommen til August.