Det blev til sejr i turneringens første hjemmekamp, da TSØ søndag vandt 28-20 over IK Skovbakken – en kamp der især blev vundet i forsvaret.
Kampens indledning blev lidt famlende, og de to hold fulgtes derfor til 5-5 efter 10 minutter. Et par brændte straffekast og manglende sikkerhed på afslutningerne gjorde det svært at trække fra, og der stod således 8-6 efter 20 minutter. Team Sydhavsøerne tager timeout og får justeret forsvarsarbejdet, og det virkede. I de efterfølgende minutter laver Neupart fire redninger og to scoringer, og så var team Sydhavsøerne ellers kørende. Halvlegen slutter 14-10.
Anden halvleg begyndte med flere afbrændere, og Skovbakken kunne derfor reducere til 15-13. Men tættere på en sejr kom de ikke, for hurtigt tog TSØ igen styringen af kampen. 17-13 blev til 21-17, og i kampens sidste kvarter var det hjemmeholdet der styrede løjerne. Fire TSØ-mål i træk til 24-17 afgjorde reelt kampen. Da de 2×30 minutter var gået stod der 28-20 på måltavlen, og Team Sydhavsøerne kunne råbe sejrsråb for første gang i denne sæson.
Man of the match blev venstrefløjen Victor Murel, en af de nye lokale spillere der fik masser af spilletid, lavede en kæmpe indsats og scorede to gange, kåret af Anders Hansen fra EuroWorkers,
Nicolaj Neupart har 18 redninger i kampen (atten!), hvilket bringer hans redningsprocent over 50%. TSØ-topscorer blev Nicolaj Jørgensen med 6 mål (heraf 3 på straffe), efterfulgt af Nicklas Bjerre Petersen, Benjamin Jørgensen og Kasper Olsen med 4 hver.