You are currently viewing Presset er på Skive!

Presset er på Skive!

Sportschef Morten Juul har ordet:

Vi var i lange perioder Skive fH overlegne i kamp 1 – til trods, at vi ikke følte at, vi spillede op til vores bedste. Vi har stadig mere at give af spillemæssigt, men det samme mener Skive formentligt og nok også med rette. 

Vi kan spille frit – ikke fordi vi vil være tilfredse med en kamp 3, men fordi vi har mindre at tabe, end de har. Skive-spillerne ved, at sæsonen kan være slut på torsdag kl. 21.30. Derfor handler det om, at vi får sat os på kampen fra start, som vi gjorde i Lollands Bank Arena og dermed få nerverne til at drille hjemmeholdet.

Vi ved, at Skive vil have flest tilhængere. Men vi har før oplevet, at TSØ Support og alle de medrejsende, der holder med TSØ, selvom de er i undertal, sagtens kan være dem der larmer mest i hallen. Det sætter vi vores lid til sker på torsdag, så hjemmebanefordelen minimeres.

Vi VIL videre til næste og sidste runde af kvalifikationsspillet og det vil vi allerede på torsdag. Kom så TSØ!

Kampen fløjtes op kl. 20.00 på torsdag i Interfjord Arena, Skive.

 __________________________________________________________________________

Sådan fungerer kvalspillet: 

  • I første runde mødes nr. 2 og 3 i 1. Division – altså TSØ vs Skive.
  • Der spilles om “først til tre points”. Dvs. vinder de to hold en kamp hver, skal der spilles en tredje kamp.
  • Vi har hjemmebanefordel i tilfælde af tredje kamp.

Herefter:

  • Vinderen af opgøret mellem TSØ og Skive skal møde det dårligst placerede hold fra Håndboldligaens nedrykningsspil.
  • De potentielle modstandere her er TTH Holstebro, SønderjyskE, Mors-Thy, Nordsjælland og Lemvig-Thyborøn.
  • Kampene mod dét hold afgøres ud fra samme princip, altså “først til tre points”.
  • Her vil ligaholdet have fordel af hjemmebane i tilfælde af tre opgør.