You are currently viewing VI SKAL VINDE KAMP NUMMER TO!

VI SKAL VINDE KAMP NUMMER TO!

Optakt IK Skovbakken

På søndag går det løs, når Team Sydhavsøerne skal spille mod IK Skovbakken i Maribo Hallerne. Sportschef Morten Juul håberLÆS MERE

På søndag går det løs, når Team Sydhavsøerne skal spille mod IK Skovbakken i Maribo Hallerne. Sportschef Morten Juul håber på en trodsreaktion og sejr ved sæsonens anden kamp. Læs hele hans optakt her.

Sæsonens første kamp forløb desværre lidt, som det plejer. En kamp hvor meget egentlig fungerede, men alt for ofte forsømte vi at få kastet bolden forbi keeperen og ind i mål. Det er selvfølgelig ikke en dækkende analyse, men en del af forklaringen.

Ligesom statistikken desværre talte for et premierenederlag, taler statistikken i endnu højere grad for en sejr i kamp nummer to. Som oftest ser vi en trodsreaktion – en stor vilje til at bevise holdets reelle niveau og tage revanche.

Dette er dog på ingen måde givet mod dagens modstander fra Skovbakken. Et hold vi kun har formået at slå en enkelt gang i de seneste fire opgør.

Det er er en klub, der formår at samle mange af de store talenter fra det østjyske; spillere der endnu ikke er i spil til ligakontrakter eller prioriterer uddannelse højere.

De tilbyder dem et godt træningsmiljø, og udvikler dem til næste niveau.

Under sådanne vilkår er det også et hold med udskiftning, og de har således måtte afgive de to klart mest scorende spillere fra den forgange sæson, men der er utvivlsomt andre med højt niveau klar til at tage over. Holdet fik i hvert fald en klar sejr i deres første kamp mod HEI.

Vi har i ugens løb ikke kunne træne os til at score på vores chancer, det er i højere grad et spørgsmål om mentalt overskud, noget der vil vokse, når drengene har fået flere kampe sammen som gruppe – flere succesoplevelser. Individuelt må spillerne komme med mere. Selvom indstilling og vilje egentlig var på et acceptabelt niveau i det meste af kampe, så må hver enkelt finde nogle procenter at smide ind i puljen.

De sidste og afgørende procenter kan komme fra supportere og publikum. Jeg ved, at der her også kan lægges på i intensitet.

Der kan lægges et større pres på modstanderne og TSØ-drengene kan få endnu mere opbakning, end det var tilfældet mod BSH.

Lad os sammen nyde, at der ikke længere er restriktioner, give den fuld gas og sammen holde liv i statistikken – vi skal vinde kamp nummer to!

– Morten Juul, sportschef

Kampen spilles søndag 12. september kl. 15.00 i Maribo Hallerne.