You are currently viewing Nyt medlem i Hall of Fame hos Team Sydhavsøerne

Nyt medlem i Hall of Fame hos Team Sydhavsøerne

Onsdag aften kunne Team Sydhavsøerne indlemme medlem nr. 3 i den eksklusive Hall of Fame. 

Formand Carl ”Calle” Christensen, havde fornøjelse af at byde Jan Pedersen velkommen i det fornemme selskab.

Hall of Fame, består af værdifulde personer, der har gjort en kæmpe indsats i og omkring Team Sydhavsøerne gennem tiderne.

Carl ”Calle” Christensen sagde bl.a.:

“Du har ydet en uvurderlig indsats, og fulgt med i tiden som foregangsmand.
Du var hovedkræften bag, da HMH skulle ind under fanerne. Din fortsatte tilstedeværelse og dit store engagement, er en glæde i hverdagen. 

Du stammer fra en lille landsby, hvor familien var sammensat af energi og entusiasme. Du har arbejdet hårdt igennem tiderne, og står i dag som en respekteret og værdsat arbejdsgiver og ven for mange. 

Din vilje, fight og entusiasme, krydret med engagement, vedholdenhed og ydmyghed, har du båret med ind i Team Sydhavsøerne – tak for det. 
Du er altid klar til at hjælpe ved arrangementer, fester og netværksturer og ønsker alt i alt kun det bedste for dine omgivelser.”

CC sluttede talen med en enkelt konstatering – hvis du havde været på bænken, turde ingen tabe en kamp.

Jan Pedersen er en værdsat person, der fortjener at komme ind i Team Sydhavsøernes historiebøger.

Stort tillykke til Jan!

På billederne ses de 3 æresmedlemmer af Hall of Fame, Hans Ole Sørensen, Jan Pedersen, Jens Sørensen samt Jan Pedersen der får overrakt det synlige bevis af Carl ”Calle” Christensen.