You are currently viewing NY TSØ-SEJR I ROSKILDE

NY TSØ-SEJR I ROSKILDE

Vi havde det svært i perioder af søndagens udekamp mod Roskilde, men mod slutningen var Team Sydhavsøerne klart stærkest, og vandt med 25-31 over Roskilde.

Kampen begyndte meget lige. 3-3 efter 6 minutter blev til 5-5 efter 8. Men usikkerhed i Team Sydhavsøernes angreb gav Roskilde mulighed for at komme foran 7-5, hvilket tvinger Jakob Green til at tage timeout efter 13 minutter. Der skulle gå 6 minutter inden TSØs næste scoring til 7-6, og et minut efter blev der udlignet til 7-7.

Roskilde går frisk til kampen, og øger til 10-8 efter 20 minutter. Men gradvist kom der mere styr på TSØ-forsvaret, og det gav i første omgang en reducering til 11-10 og 13-11. Team Sydhavsøernes overtag gav fire scoringer i træk, mod halvlegens slutning, og halvlegsstillingen var derfor 13-15.

Anden halvleg begynder med et par tekniske fejl hos TSØ, og dermed kunne Roskilde udligne til 15-15. Efter 35 minutter spillet fører Roskilde med 19-17, efter et par situationer hvor TSØ mister bolden i 7 mod 6 spillet.

Forsvaret står ikke helt skarpt, men der bliver dog holdt fast, og TSØ får kæmpet sig til 20-20, og lidt efter 22-22. Med 23 minutter igen scorer Gustav murel til 23-24, og TSØ bringer sig foran igen. Det skal vise sig at tålmodighed belønner sig, for Team Sydhavsøerne overtager kampen mod slutningen.

Alexander Nielsens mål til 23-25 og Nicolaj Jørgensens til  23-26 tvinger Roskilde til en timeout. Roskilde kommer på 25-27 med 3 minutter tilbage, men fire TSØ-scoringer i træk mod slutningen betyder en 6-målssejr på 25-31.

TSØ-topscorer blev Nicolaj Jørgensen med hele 11 scoringer (2 på straffe), og flere af dem på trods af at han blev mandsopdækket mod slutningen af kampen.