You are currently viewing Nicolaj Jørgensen er årets mandlige 1. Divisionsspiller

Nicolaj Jørgensen er årets mandlige 1. Divisionsspiller

Topscorer vinder prisen som årets mandlige 1. Divisionsspiller

Foran 2 profiler fra oprykkerne HC Midtjylland er Nicolaj Jørgensen kåret til Årets Mandlige 1. Divisionsspiller 2021/2022.

Håndbold Spiller Foreningen besøgte Team Sydhavsøerne til en træning i København mandag den 13. juni, og overraskede Nicolaj med pokal og gaveæske fra Paul Mitchell. Det er spillerne fra HTH Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle, der har kåret Nicolaj til Årets Spiller i 1. Division.  

Det har været 22-årige Nicolaj Jørgensens første sæson i Team Sydhavsøerne siden skiftet fra KIF Kolding, en sæson hvor TSØ endte som nr. 4 i 1. Division – lige udenfor oprykningskampene. Og med 225 mål i 25 kampe har han været rækkens ubestridte topscorer. Det højeste antal mål i én sæson i 1. Division de sidste 5 sæsoner!

De mange mål er blevet lagt mærke til blandt håndboldkollegerne. Faktisk modtog Nicolaj Jørgensen hele 76% af stemmerne. Derfor er Nicolaj Jørgensen fortjent kåret til Årets Mandlige 1. Divisionsspiller 2021/2022.

Stemmefordeling for Årets Mandlige 1. Divisionsspiller 2021/2022

Nicolaj Jørgensen, Team Sydhavsøerne, 76% af stemmerne
Mathias Nikolajsen, HC Midtjylland, 4% af stemmerne
Sebastian Jensen, HC Midtjylland, 3% af stemmerne