You are currently viewing Næstsidste hjemmekamp i år byder på et opgør mod Grindsted

Næstsidste hjemmekamp i år byder på et opgør mod Grindsted

Et hold, som vi i sidste sæson kæmpede mod om en top-3-placeringen, som de desværre løb af med. I år ligger de pt. i den tunge ende, men det må man ikke lade sig snyde af. De er stadig et stærkt kollektiv med mange spændende variationer i deres kombinationer, som bærer præg af, at det er et godt sammenspillet hold.

I år ligner det, at de lige skulle vænne sig til at spille uden deres store profil fra sidste sæson, Bjarke Nybo Jørgensen. I hvert fald kom de lidt haltende fra start og har desuden været uheldige med mange tabte, tætte kampe. Senest mod Rækker Mølle, hvor de tabte i allersidste sekund. Men de har sæsonen igennem vist fine takter og blandt andet taget point fra HØJ og kørt Skovbakken over.
Så det er et hold, vi har stor respekt for!

Vi kommer selv fra en vanvittig kamp mod TMS Ringsted, hvor vi blev skilt fuldstændig ad i 1. halvleg og indkasserede 19 mål. I 2. halvleg spillede vi til gengæld med længder i vores bedste defensive halvleg og snuppede 1 point, som med lidt held kunne være blevet til 2.

Det var en ren fornøjelse at se, hvordan vi turde tage initiativ, møde dem højt i banen og hele tiden arbejdede for hinanden. Nu har drengene sat barren højt for vores defensive topniveau og med det som base, akkompagneret af et stærkt hjemmepublikum, har vi en stor tro på, at vi kan nappe 2 point mere til kontoen.

Rigtig god kamp.

– Jakob Green, assistenttræner.

_______________________

Kampen spilles lør. d. 3. nov. kl 15.00 i Lollands Bank Arena

Info om billetter.

Kampsponsor: Cocotten
Man of the Match-sponsor: Euro-Workers
Boldsponsor: Whitsun Festival
Time out-sponsor: Ledam