Radoslav Tyczynski, Victor Murel og Rasmus Koppelgaard er fortsat en del af truppen næste sæson. Alle har forlænget deres aftaler med et år og vil altså også i den kommende sæson tørne ud for både hold 1 og 2.
“Rado” har stået en flot sæson på hold 2, hvor hans vilje og engagement har været stærkt medvirkende til at det meget unge hold sluttede på en flot 8. plads.
Både Rasmus og Victor har fået en del spilletid på hold 1, og især mod slutningen af sæsonen viste begge prøver på potentialet. De har ligeledes taget et stort ansvar på hold 2
Til træning tilfører drengene, ligesom alle de andre spillere fra U19 og 2. div., en masse energi og fight og er i høj grad med til at øge kvaliteten af træningsmiljøet.
Vi glæder os til at se drengene fortsætte deres positive udvikling i den kommende sæson.