You are currently viewing Lasse skriver kontrakt for yderligere 3 sæsoner

Lasse skriver kontrakt for yderligere 3 sæsoner

Den talentfulde playmaker Lasse Cieslak har sat sin underskrift på en aftale, der løber fra og med den sidste del af indeværende sæson og yderligere 3 sæsoner, således at Lasse som minimum bliver i klubben til 2026.

Lasse kom inden denne sæson til fra et længere ophold i GOG/Oure, men har inden der spillet i HMH Maribo.

Sportschef Morten Juul om aftalen:

“Lasse er et kerneeksempel på det, vi gerne vil – nemlig udvikle på vores egne lokale spillere.

Lasse har et stort potentiale, men har også den rigtige indstilling og ved, at det at blive stamspiller og en fast del af startopstillingen kræver hårdt arbejde og tålmodighed. Det bliver spændende at følge ham i fremtiden.”

Lasse selv udtaler

“Jeg er rigtig glad og stolt over at skrive kontrakt med Team Sydhavsøerne for de næste 3 sæsoner. Team Sydhavsøerne er det rigtige sted for mig at være, da jeg har rig mulighed for at udvikle mig på håndboldbanen og i styrkelokalet. Setuppet i og omkring klubben glæder jeg mig til fortsat at være en del af de næste sæsoner.”

Vi glæder os til at følge Lasse i Lollands Bank ARENA de næste mange år.

Aftalen med Lasse er indgået i samarbejde med BM Steel Construction og Bandholm Hotel