You are currently viewing Klart men hæderligt nederlag til GOG

Klart men hæderligt nederlag til GOG

Vi var med mere end med det første kvarter, men den midterste halve time var niveauforskellen til at få øje på.

TSØ kom fremragende ud til kampen, der startede i et højt tempo, hvilket altid kendetegner de gule fra Sydfyn. Men vores drenge kunne godt være med og det var helt lige frem til halvvejs i halvlegen var TSØ endda havde muligheden for at komme foran med to.

Men GOG skruede samtidig på fysikken i forsvaret og efter Pauli bragte os foran med 9-8 lykkedes vi desværre kun med at score en enkelt gang frem mod pausen. Vi fik overordentlig svært ved at tilspille os gode chancer, og dem vi fik, misbrugte vi. Frustrationen over ikke at kunne finde plads, resulterede desuden i en lang række tekniske fejl i form af tabte bolde og angrebsfejl. Det er formentlig på taktiktavlen, for alle der møder GOG – undgå for mange tekniske fejl, det er nærmest hver eneste gang lig med en åben chance i den anden ende. Således også i Lollands Bank Arena.

Et par ærgerlige udvisninger gjorde ondt værre og pausestillingen var på 10-17.

Vi kom godt ud til anden halvleg og vandt de første 5 minutter med 4- og var således kun bagud med 4 mål. Men herefter løb de fra pausen genvundne kræfter igen op og GOG stak kniven ind igen i form af en uimodståelig kontramaskine.

Der blev mod slutningen skiftet flittigt ud på begge hold, og dem der kom ind for hjemmeholdet, fik sluttet rigtigt fint af. Der blev kæmpet til det sidste og faktisk blev det sidste kvarter vundet med et mål.

Kampen endte 24-33.

Det var på dagen tydeligt, at vi ikke har mange spillere, der har ligaerfaring – én af dem der har, Kristian Lund Vukman leverede en rigtig flot indsats. 6 mål blev det til og en fortjent kåring til Man of the match, kåret af Jim fra Pejsemontøren.