Lørdag kl. 15.45 venter endnu en vigtig kamp i 1. Division. Turen går til Skæring-hallen og forude venter et opgør med stærke Aarhus HC. Med Skive fH og dagens modstander må man sige, at vi bliver testet fra start. Men med blikket på et glas, der er halvt fyldt, så er det også opgør, der giver muligheder for at tage point fra de andre tophold.
Dèt lykkedes i sidste weekend, da Skive fH i en forrygende kulisse hjemme i Lollands Bank Arena blev besejret 31-29. Sejren har naturligvis haft en positiv effekt ifølge sportchef Morten Juul:
– Sejren over Skive har først og fremmest medført, at der stadig er håb for top-3 og dermed også en øget motivation hos drengene.
Aarhus HC ligger én plads under os på 5. pladsen. Det omvendte opgør endte med en klar sejr til den nye Aarhus-klub. Det kræver endnu en stor præstation, hvis vi skal have revanche, mener Juul:
– Nøglen til sejr bliver meget det samme som i sejren mod Skive. Få styr på returløbet og være skarpe i slutfasen af kampen. Det kan meget vel blive en tæt kamp, der først afgøres i sidste minut. Yderligere skal vi være skarpe i afslutningerne, da de i Jens Fredsgaard han én af rækkens bedste keepere.
Følg med på klubbens Instagram @teamsydhavs og få opdateringer undervejs. Kampen kan også streames live på telefonen i appen Tophåndbold.
God kamp til alle! Kom så TSØ!