Jeg har svært ved at sætte ord på de mange gode følelser, der flyver gennem kroppen efter tirsdagens sejr over Skive fH. Spillerne leverede, over hele linen, fuldstændig fantastisk.
Hallen kogte. Skive spillerne lignede nogen, der ikke rigtig forstod, hvad der ramte dem … det var magisk!
Kunsten er nu at holde fast. Aftenens modstander, Rækker Mølle, kommer til Lolland med nederlag i de sidste 2 kampe. De har også været ramt af skader. Profilen Tobias Mygind har været ude, og i hans fravær er det især nytilkommende, Magnus Kronborg, der har været i øjenfaldende.
Efter lidt blandede resultater har Rækker Mølle valgt at tilknytte René Hamann-Boeriths på trænerbænken, så der er lagt i ovnen til en familiefejde.
Jeg håber og tror på, at vi endnu engang kan levere en god indsats og på den måde holde fast i drømmen om en af de forjættede pladser i top 3.
Hvis vi kan få stemningen lige så højt op som i tirsdags, så tror jeg, det er muligt.
God Kamp!
– Klavs Bruun Jørgensen, cheftræner.
_______________________
TSØ – Rækker Mølle
Spilles fredag d. 9. februar kl 20.00 i Lollands Bank ARENA
Kampsponsor: Lollands Bank
Man of the Match-sponsor: Bar 2
Boldsponsor: Jasmin Blomster
Time out-sponsor: Whitsun Festival