Bronze-Partner LOU Revision skifter navn til KAMPER+ANDERSEN. Navneskiftet sker som følge af et nyt partnerskab mellem Peter Kamper fra LOU Revision og Martin Andersen fra Andersen Revision.
Peter Kamper, direktør for LOU Revision, og Martin Andersen, direktør for Andersen Revision, er begge erfarne i revisionsbranchen. De to revisorer har tidligere dannet partnere og har nu igen forenet deres kompetencer og ressourcer. LOU Revision skiftede per 1. januar 2024 navn til KAMPER+ANDERSEN. Navneskiftet er sket som følge af et nyt partnerskab med statsautoriseret revisor Martin Andersen, som er indtrådt som partner i det nye KAMPER+ANDERSEN.
BRONZE-PARTNER KAMPER+ANDERSEN
Det nye KAMPER+ANDERSEN erstatter derfor LOU Revision som Bronze-Partner i Team Sydhavsøerne.
”Vi fortsætter selvfølgelig som Bronze-Partner i Team Sydhavsøerne. Nu bliver det bare under det nye navn KAMPER+ANDERSEN. Så ved næste håndboldkamp vil både Martin Andersen og jeg kunne findes på tribunen” – udtaler Peter Kamper.
Det nye partnerskab KAMPER+ANDERSEN har til formål at forene partnernes kompetencer og sikre, at revisorerne har endnu flere ressourcer til rådighed, når de bidrager til at udvikle og effektivisere virksomheder på Lolland-Falster og Sydsjælland.
Oplev det nye KAMPER+ANDERSEN her.