TSØ fortsætter arbejdet med at udvikle og fastholde lokale talenter. Derfor er klubben meget glad for at kunne meddele, at de to årgang 2007-spillere Noah Richardt og Lasse Faurskov har forlænget deres aftaler med klubben.
Målmandstalentet Noah Richardt har underskrevet en ny aftale, der løber de næste tre år. Noah går ind til den kommende sæson som U19-spiller, men vil samtidig være en vigtig del af klubbens senioropsætning, hvor han forventes at få spilletid både på U19-holdet og i 2. division. Derudover er han som en del af førsteholdstruppen, hvor han fungerer som reserve for klubbens to nuværende førsteholdsmålmænd.
Lasse Faurskov, der i 2025 blev kåret som Årets Komet i TSØ, har ligeledes forlænget sin aftale med klubben. Den eksplosive venstre back har sat sin underskrift på en etårig aftale og fortsætter dermed sin positive udvikling i TSØ.
For TSØ er forlængelserne et tydeligt billede på klubbens strategi om at skabe de bedst mulige rammer for unge, lokale spillere.
Sportschef Morten Juul:
“Vi er utrolig glade for, at både Noah og Lasse fortsætter i TSØ. De er begge spillere med stort udviklingspotentiale, og deres forlængelser er et godt eksempel på vores strategi om at give lokale talenter gode vilkår for at udvikle sig og tage næste skridt i deres håndboldkarriere. Vi tror på, at vejen til et stærkt seniorhold går gennem vores egen talentudvikling,”
Cheftræner Worsøe udtaler om de to talenter:
“Lasse har et spændende gennembrudsspil og viser en stor nysgerrighed på at lære de kompetencer, der kræves på seniorniveau. Til træning har han allerede vist, at han har nogle af de kvaliteter, der på sigt kan udvikle ham til en spiller i TSØ seniormiljø. Noah har en rigtig god evne til at læse spillet og reagerer hurtigt i målet. Samtidig har han formået at træde ind i seniortruppen med både ro, engagement og en stor lyst til at lære. Begge spillere er gode eksempler på det talentarbejde, vi gerne vil skabe i TSØ og vi glæder os til at fortsætte det gode talentarbejde.”
Noah Richardt glæder sig over den nye aftale:
“Jeg er rigtig glad for at forlænge med TSØ. Klubben har stor tillid til mig, og jeg føler, at jeg udvikler mig. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet både på U19, i 2. division og omkring førsteholdet, hvor jeg kan lære meget af de dygtige keeperne.”
Lasse Faurskov ser også frem til endnu en sæson i de velkendte rammer:
“TSØ er det helt rigtige sted for mig lige nu. Jeg føler, at jeg får mulighed for at udvikle mig både som spiller og person, og jeg glæder mig til at bygge videre på den udvikling, jeg har haft det seneste år. Jeg ser frem til endnu en sæson med holdkammeraterne ogtrænerteamet.”
Med forlængelserne af Noah Richardt og Lasse Faurskov sikrer TSØ sig, at to af klubbens mest spændende unge profiler fortsætter deres udvikling i de kommende sæsoner, til glæde for både klubben og lokalområdet.
- Noah Richardt er sponsoreret af: MSE & Jyske Bank
- Lasse Faurskov er sponsoreret af: MSE & Lollands Bank

