You are currently viewing Hjemmekamp mod TIK Håndbold

Hjemmekamp mod TIK Håndbold

Vi er klar til at give alt, hvad vi har!

Søndag aften leverede TSØ en stærk præstation på hjemmebane mod ubesejrede Tønder. Selvom gæsterne kom som klare favoritter, viste TSØ stor vilje og fight fra start til slut. Med et solidt forsvar og tung fysik lykkedes det at holde Tønder nede, og kampen endte med en flot sejr på to mål til TSØ. En stor del af ungdomsholdene var afsted til Næstved Cup, men der var alligevel masser af liv på tribunen, og spillerne mærkede tydeligt den intense stemning. En kæmpe tak til alle der støttede – det gjorde en forskel!

Nu til fredagens modstander
TIK fik en god start på sæsonen med 3 point i de første to kampe, men de seneste opgør har budt på hårde nederlag. Først mod Tønder (-10) og sidst mod stærke Skive (-11). De vil uden tvivl være opsatte på at komme tilbage på sporet, når de gæster TSØ.

TIK råder over flere spændende profiler, som TSØ skal holde ekstra øje med:

Nicholas Skytte, venstre back – har allerede sat sit præg på sæsonen med 19 mål i åbent spil og er desuden en vigtig brik i forsvaret. Anders Sell, venstre back/streg – står noteret for 15 mål i åbent spil og har en central rolle i midterforsvaret. Jonas Hørbye (“Røde”), højre back – en rutineret spiller, der gennem flere sæsoner har været en afgørende faktor for TIK i 2. division.

Op til kampen mod TIK er der ekstra meget på spil for TSØ. Tilbage i marts 2025 måtte vi se os slået af netop TIK i pokalturneringen – en oplevelse, der stadig motiverer holdet.
Samtidig er det første gang i sæsonen, at TSØ går ind til en kamp som favoritter, hvilket giver en anderledes mental opgave. Men spillertruppen er tændt, og sulten efter endnu en sejr er stor.

Denne kamp SKAL vindes, og vi håber at se masser af fans i hallen til at bakke os op. Stemningen i sidste hjemmekamp var fantastisk – lad os sammen skabe endnu bedre stemning, så vi kan få en magisk aften sammen!

–  Nicolai Worsøe, Cheftræner

_______________________

Billetter kan både bestilles på forhånd eller købes i døren fra 1 time før kampstart – læs mere her.

🏐 1. Division
🆚 TIK Håndbold
📆 Fredag d. 26. september
🕑 Kl. 20.00
📍 Lollands Bank ARENA

_______________________

Info om billetter.

Kampsponsor: Cocotten
Man of the Match-sponsor: Ledam
Boldsponsor: Roll Entreprenør og Anlæg
Time out-sponsor: Nybolig Maribo & Rødby